Rehabilitering og aktivitetsbaserede indsatser
Enable Children Thailand er en almennyttig, non-profit forening, der arbejder for at forbedre funktion, deltagelse og livskvalitet for børn med fysiske funktionsnedsættelser i Thailand.
Vi gør det gennem rehabilitering, hjælpemidler og kapacitetsopbygning – altid i tæt samarbejde med familier og lokale fagpersoner.
Rehabilitering, deltagelse og hverdagsliv
Mange børn med fysiske funktionsnedsættelser i Thailand har begrænset adgang til rehabilitering og de hjælpemidler, der kan gøre en reel forskel i deres hverdag. Vores arbejde har fokus på at styrke barnets muligheder for at deltage aktivt i familie-, skole- og samfundsliv.
Vi arbejder blandt andet med:
Rehabilitering og aktivitetsbaserede indsatser
Tilpasning og udvikling af hjælpemidler
Træning og vidensdeling med forældre
Opbygning af kompetencer hos lokale fagpersoner
Enable Children Thailand arbejder ud fra ergoterapeutisk praksis og internationale tilgange som WHO’s ICF- og CBR-modeller. Det betyder, at vi ser på hele barnets livssituation – ikke kun funktionsnedsættelsen – og prioriterer løsninger, der kan leve videre lokalt.
Vil du høre mere om hvordan vi kan hjælpe?